27.02.18 - 13:57 - TKS
Jeg besøgte en kunde i dag, der for ca. 1 år skiftede sin gamle Office 2010 ud med en moderne Office 2016 standalone.
Han havde fået en fin ny Lenovo X1 maskine. Dvs. han havde købt en software pakke og installeret den, næsten som i de gode gamle dage.
I de gode gamle dage, fik du noget for pengene. Manual, CD, klistermærker. Der var ingen ende på den synlige værdi af dit køb.
I dag får du bare et stykke pap med en nøgle på, som giver dig adgang til at oprette en Microsoft konto, hvorefter du kan downloade din software.
Til gengæld følger der så også 1Tb OneDrive opbevaring i skyen med. Det vender vi tilbage til.
Efter 1 år går den fine Lenovo maskine i stykker. Ikke helt i stykker, men sådan irriterende i stykker.
Den virker ikke altid med musen og springer mærkelig steder hen på skærmen uden at være blevet bedt om det.
Den næsten nye Lenovo bliver udskiftet med en nyere en af slagsen.
Lenovo forbarmer sig efter at have skiftet det meste af hardwaren i den. God service by the way. Hurtig og grundig hardware service.
PS: Lenovo er endt med at trække en lang række X1'ere tilbage fra markedet, men det er en anden snak.
Med den nye Lenovo vælger kunden at få installeret en Office 365. Hvorfor købe sin egen Office pakke, når nu man allerede betaler for en Office 365 hos sin IT leverandør?
OneDrive installeres også med samme email som tidligere, så alle data automatisk dukker op på den nye maskine.
Det gør de bare ikke. Der er nemlig forskel på konto typen hos Microsoft, selvom du bruger samme email.
Et OneDrive på en Office standalone pakke og et OneDrive på en Office 365 er altså vidt forskellige selvom den samme email anvendes.
Jeg får Microsoft til at ringe tilbage til mig på supporten og jeg forklarer mit dilemma med OneDrive.
Jeg får venligt men bestemt at vide, at man ikke giver support på OneDrive i telefonen. Det gøres kun online uden telefon kontakt. Jeg forklarer herefter, at jeg har samme problem med OneNote og får igen beskeden, at man ikke giver support på OneNote. Herefter var jeg nødt til at få bekræftet, at det var Microsoft (Lilleblød) jeg havde ringet til. Jo, den var god nok! Microsoft når de er sig selv.
Historien ender foreløbigt godt, da vi når at få data ud af den gamle maskine, der stadigvæk var logget ind på kontoen installeret med den gamle standalone pakke.
Havde Lenovo hentet den knap så nye irriterende i stykker maskine, eller havde vi været uheldige og logget ud af kontoen, ville vi ikke være i stand til at hente de ca. 20 Gb essentielle data. Med hensyn til OneNote var vi nødt til at tage backup af alle notesbøger, for herefter at læse dem ind i den nye OneNote under Office 365. OneNote 2016 vel at mærke, ikke app versionen. Ja, der er 2. Tak Lilleblød.